Sasso er vores syvårige hanhund. Vi fik Sasso da han var to år gammel. Vi havde kort tid forinden mistet vores første ridgeback Kuzonga´s Chassa Zazo. Han måtte desværre aflives efter kortvarig sygdom. Som de fleste nok kan forstå var familien påvirket af det i tiden lige efter og vi talte ikke om nogen ny hund. Men en dag stod Sasso

så der og manglede en ny familie fordi hans ejer skulle flytte og ikke kunne have ham med. Vi mødtes med Sasso og hans daværende ejer og han var en rigtig sød hund. Det var ikke til at sige nej til og Sasso flyttede ind hos os. Han faldt hurtigt til og nu har han været vores i fem år og han er en fantastisk dejlig RR.
Det har været en stor omvæltning for Sasso at Humusha er flyttet ind. Hun er jo en modig og fræk lille RR og hun holder sig ikke for god til at tyvstjæle både hans kødben, hundepude, bold osv. Det tog lidt tid men nu er de to bedste venner. De leger vildt hver dag, sover ved siden af hinanden om natten og når jeg har været afsted med Humusha til udstilling eller træning, er gensynsglæden ikke til at tage fejl af.